Syv typer af svindel
Kriminelle benytter sig af mange forskellige metoder, n?r de svindler danskerne. L?r her syv overordnede svindeltyper at kende. Svindlerne er dygtige, s? v?r p? vagt og lad dig ikke narre.
1. Vishing, smishing og phishing
Kriminelle fors?ger i stigende grad at narre personlige koder eller oplysninger ud af borgere via opkald (vishing), sms (smishing) eller mail (phishing). Svindleren udgiver sig ofte for at v?re fra fx banken, NemID eller Nets.
V?r altid skeptisk overfor uopfordret kontakt og udlevér aldrig dine personlige oplysninger eller koder. Er du i tvivl om en kontakt, s? kontakt efterf?lgende virksomheden p? et hovednummer, du selv finder. I Jyske Bank vil vi aldrig bede dig udlevere personf?lsomme oplysninger, hverken over telefon, pr. mail eller sms. Er du i tvivl, kan du altid ringe til 89 89 89 89.
82-?rige Edith Bredbj?rn er en af dem, der desv?rre er blevet franarret sine oplysninger og har v?ret udsat for svindel. H?r hendes historie i indslaget her.
Kender du muligheden for at oprette en kreditadvarsel?
En kreditadvarsel er en markering i CPR-registret om, hvor du advarer l?ngivere mod at udstede l?n til dig. Form?let er at g?re det vanskeligere for kriminelle at misbruge din identitet til at optage l?n. L?s mere om kreditadvarsler hos borger.dk
2. Investeringssvindel
Investeringssvindel opst?r, n?r en svindler uopfordret tager kontakt og tilbyder lukrative investeringsmuligheder som fx aktier, obligationer, kryptovaluta eller alternativ energi.
V?r altid kritisk overfor uopfordret kontakt, og overf?r aldrig penge via telefonopkald eller mail.
3. Online shopping-svindel
Online shopping-svindel sker, n?r svindlere opretter falske hjemmesider, mails eller sms'er med varer eller ydelser til s?rligt gode priser. F?r du et tilbud, der lyder for godt til at v?re sandt, er det det ofte ogs?.
Tjek virksomhedens anmeldelser og erfaringer fra andre brugere, og betal kun via sikre betalingstjenester. P? danske hjemmesider kan du ogs? tjekke, om virksomheden har e-m?rket, som er en dansk garanti for sikker nethandel.
L?s mere om e-m?rket og sikker nethandel.
Samhandelsbedrageri
V?r ogs? opm?rksom p? samhandelsbedrageri online. Det vil sige svindel ved handel mellem private via forskellige online handelsplatforme, fx DBA eller Facebook. Hvis det ikke er muligt at handle ansigt til ansigt, anbefales det, man man betaler via MobilePay frem for en konto-til-konto-overf?rsel.
Henrik Grejsen er en af dem, der har v?ret udsat for samhandelsbedrageri. H?r Henriks historie i indslaget her:
Brug app'en "Mit digitale selvforsvar"
Med app'en "Mit digitale selvforsvar" fra Forbrugerr?det T?nk, kan du blive advaret om fx falske konkurrencer og aktuelle fup-beskeder. Og s? kan du ogs? advare andre om svindel.
4. Tyveri af personlige informationer
Ved tyveri af personlige informationer h?ster svindleren personlige informationer via sociale medier. Det er oplysninger, de senere bruger til at beg? ?konomisk kriminalitet.
5. CEO-svindel
CEO-svindel opst?r, n?r en medarbejder bliver narret til at betale en falsk faktura eller foretage en uautoriseret overf?rsel med virksomhedskontoen til en konto ejet af svindleren. Svindleren udgiver sig for at v?re h?jtst?ende person inden for den p?g?ldende virksomhed.
Bliv klogere p? CEO-svindel i indslaget her:
6. Fakturabedrageri
Ved fakturabedrageri udgiver svindleren sig for at repr?sentere en virksomheds kunde eller leverand?r, og beder om, at fremtidige fakturaer betales til en ny bankkonto - som tilh?rer svindleren.
7. K?rlighedssvindel
Svindleren foregiver ved k?rlighedssvindel at v?re interesseret i et romantisk forhold - typisk gennem online datingsider, sociale medier eller mails. I takt med, at der opst?r tillid mellem parterne, kan svindleren bede om fx intime billeder, penge, gaver eller personlige oplysninger og koder, som senere bruges til afpresning eller som grundlag for flere penge eller gaver.
Kilde: FinansDanmark
Er du blevet snydt?
Er du kommet galt afsted, s? kontakt altid din bank med det samme. Du kan ogs? selv g?re noget - fx kan du have brug for at:
- Sp?rre dit kort - hvis du har mistanke om, at det bliver misbrugt.
- Sp?rre din netbank - hvis du har mistanke om, at nogen kender din kode.
- G?re indsigelse - hvis du har f?et dit kort misbrugt.
- Bestille et kort - hvis du har brugt for et nyt kort.
- Oprette en kreditadvarsel - hvis du har mistanke om, at din identitet kan blive misbrugt til at optage kredit.